Fighters+Lovers arbejder i grænselandet mellem mode, kultur og politik. F+L er et brand, et tøjfirma og et pladeselskab. I en uretfærdig verden, står F+L op for solidaritet og retten til at kæmpe for frihed. En ret, der i disse år er under hårdt pres når politisk aktivisme overvåges og mistænkeliggøres. F+L laver funky streetwear, solidaritets accessories og kulturelle events. F+L er aktivt solidariske med bevægelserne PFLP i Palæstina og FARC i Colombia. F+L mener, at PFLP og FARC, hverken er engle eller dæmoner, men mennesker, der kæmper en legitim kamp mod henholdsvis Israels ulovlige besættelse og det brutale colombianske regime.
I januar 2006 gik Figthers+Lovers i luften med en kollektion af t-shirts i farverne mango, fuchsia og hvid, der lanceredes under sloganet “Look great and stand up for freedom”. Kollektionen skabte stor opmærksomhed med 600 bestillinger fra alle kontinenter og dækning på BBC og Al jazeeras. Senere sendte F+L kollektion 2007 på gaden, med pixibøger, pladen Cumbia Clash og lightere.
F+Ls grundlæggende filosofi er, at mennesker har ret til at yde modstand mod besættelsesmagter og undertrykkende regimer. Derfor skal 5 euro for hver t-shirt fra 2006 kollektionen gå til frihedskamp. F+L tror på, at kommunikation er vejen frem og pengene skal derfor bruges til etablering af en radiostation i Colombia drevet af FARC og et plakatværksted i Palæstina drevet af PFLP.
Både FARC og PFLP er opført på EUs terrorliste. På terrorlisten skelnes der ikke mellem terrorisme og legitim frihedskamp. EUs terrorliste er et politisk dokument, der ikke har nogen juridisk gyldighed i Danmark. F+L vil gennem sine produkter og kommunikationsprojekter udfordre den danske terrorlovgivning, der undergaver vores politiske friheder. Det betyder at projektets kerne er civil ulydighed. Vi understreger at frihedskamp ikke skal kriminaliseres og at solidaritet med frihedskæmpere er legitimt.
Se talperson Ulrik Kohls blog
Læserbrev af Ulrik Kohl: Fin idé at støtte FARC, bragt i Information 10. marts 2009
Blogindlæg af Ulrik Kohl:T-shirtsag nu for Højesteret, marts 2009
Kommentar af Michael Schølardt: Jeg forsætter ’terrorstøtte’, bragt i Information 26. september 2008
Kronik af Katrine Willumsen: Fighters+lovers: T -shirtist - ikke terrorist, Lene! bragt i Politiken november 2007
Radioudsendelse medvirkende Michael Schølardt: Apropos... Modstand og helte, Danmarks Radio P1, 6. november 2007
Debatindlæg af Michael Schølardt: Befrielseskamp er ikke terrorisme bragt i Information 20. september 2007
Underskriftindsamling: International solidaritet er ikke kriminelt