Fighters+Lovers i Højesteret: Watch our for justice!

Sagen mod Fighters+Lovers når nu til Højesteret. Retten er sat til d. 5. og 6. marts 2009. Det betyder en chance mere til at vise at retten til solidaritet lever og ånder.

I 2007 viste en pure frifindelse i Købehavns Byret, at frihedskamp og solidaritet ikke er terrorisme. Men i 2008 viste 6 fængselsdomme i landsretten at det politiske klima for tiden ikke giver plads til at være uenig med den danske regering. Nu er det op til højesteret at vælge side. Kan solidariske T-shirts være terror?

Vi accepterer ikke Østre Landsrets dom, Østre Landsret kriminalisere legitim frihedskamp der udføres i praksis. Hermed afmonterede Østrelandsret den nødvendige demokratiske mekanisme der muliggør at mennesker kan kæmpe for deres frihed.

Nu er vi fulde af forventning til at fortsætte debatten i Højesteret. Vigtige politiske beslutninger bør ikke træffes bag retslokalernes lukkede døre. Men er det her slaget skal stå, så tager vi både kampen derinde og ude i virkeligheden!

Det står 1-1 og nu er tiden kommet til at det danske retssystem slår en streg i sandet og anerkender at den legitime ret til frihedskamp selvfølgelig også er legalt. Watch out for justice!

Retsmøderne ligger den 5.marts klokken 8.30-14.30 og den 6.marts klokken 8.30-10.00 i Højesteret, Prins Jørgens Gård, 1218 København K. Højesteret vil både behandle skyldsspørgsmålet og straffeudmålingen.

Kammerater og journalister er velkomne til at følge retsmøderne.