Det er justitsministeren der har besluttet at rejse tiltale mod Fighters+Lovers for terrorstøtte. Dette understreger denne type sagers politiske karakter og sammenblandingen af den udøvende og dømmende magt. Førende retseksperter mener desuden terrorloven er uklar.
Landsretten ser i dommen bort fra terrorlovens forarbejder, som angiver hvordan loven skal fortolkes. Landsretten vælger ligesom anklageren eksplicit at se bort fra den lokale samfundsmæssige kontekst. I forarbejderne angiver partierne S, V, KF, SF, RV og EL at “begrebet terrorisme er defineret i forhold til den legitime stat […der] bygger på princippet om demokrati og retsstats-princippet”. Samt at der “Når det konkret skal vurderes, om en begået handling er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 114, må der derfor foretages en samlet vurdering af alle sagens elementer. I lyset af den nævnte rådserklæring og præamblen til rammeafgørelsen skal et element i denne samlede vurdering være, om en handling er rettet mod besættelsesmagter m.v.”
Både i byretten og landsretten forsøgte anklageren at føre bevismateriale fra Colombia der byggede på tilståelser fremkommet under tortur. Rehabiliteringscentret for Torturofre RCT roste dommerne i landretten for klart at afvise anklagerens torturbeviser.
Landsretsdommen undergraver grundlæggende retsstatslige principper ved sin nægtelse af kontradiktionsretten. Landsretsdommen handler om PFLP´s og FARC´s handlinger, og retten dømte PFLP og FARC uden at give dem ret til at forsvare sig. Der foreligger seks EU domme der slår fast, at kontradiktionsretten er fundamental i en retsstat.
• Angel Rabasa, vidne om FARC: Har arbejdet i USA’s udenrigstjeneste og forsvarsmini-sterium, der begge er direkte involveret i krigen mod FARC. AR påstår, at FARC har begået mord på navngivne personer, som viser sig ikke at være døde, men i live. I de få tilfælde, hvor AR opgiver sit kildemateriale, når han ved flere lejligheder til den stik modsatte konklusion af kilden. AR lyver om FARC’s forsøg på at deltage i det legale politiske liv, i modsætning til hvad AR selv har skrevet.
• Eduardo Montealegre Lynett, vidne om FARC: Har repræsenteret staten Colombia. EML fremstillede i sit vidneudsagn Colombia som en retsstat, men måtte erkende, at staten ved flere lejligheder har påtaget sig ansvaret for mord og massakrer, samt at den colombianske hær anvender tortur.
• Russell Crandall, vidne om FARC: Har arbejdet for USA’s forsvarsministerium, for kontra-terrorafdelingen under Joints Chiefs of Staff og det National Sikkerhedsråd. RC anvender ensidige kilder og manipulerer med kilder, samt gengiver dokumenter der er blevet kendt juridisk ugyldige. RC hævder at menneskerettighedssituationen er forbedret i Colombia de sidste år, selv om menneskerettighedsorganisationer dokumenterer det modsatte.
• Reuven Paz, vidne om PFLP: Ansat 23 år i Israels sikkerhedstjeneste. RP ville ikke forholde sig til om Israel overholder Genevekonventionen og menneskerettig-hederne, dette på trods af at Israel er blevet fordømt og fået adskillige påtaler af det inter-nationale samfund, herunder FN.
• Matthew Levitt, vidne om PFLP: Har arbejdet som FBI-analytiker og i Office of the Director of National Intelligence. ML angiver at være ekspert i PFLP, men Levitts akademiske arbejde (bøger, artikler osv.) med PFLP består alene i ca. 10 linjer. Har ikke styr på sine kilder, der generelt er vage.